Edmond Halley

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Sir Edmond Halley

Sir Edmond Halley (* 29. Oktuuberjul. / 8. Nofembergreg. 1656 uun Haggerston bi London; † 14. Janewoore 1741jul. / 25. Janewoore 1742greg. uun Greenwich) wiar en ingels astronoom, matemaatiker, kartograaf, geofüsiker an meteoroloog.

Leewent

Halley wurd uun Haggerston, uun a uast faan London bäären. San aatj, Edmond Halley Senior, kaam faan Derbyshire an wiar en rik siapmaager uun London. Hi studiaret bi St Paul’s School an faan 1673 bi det Queen’s College uun Oxford. Do studiaret hi matematiik an astronomii an küd al mä 21 juar en metood bekäändmaage, de sanfiarst punkt an eksentrisiteeten faan a planeeten tu bestemen.

Hi maaget 1677 en rais tu St. Helena. Hi küd üüs iarst astronoom en trochgenk faan Merkuur faan began tu aanj uun’t uug hual. Hi sluch diarüübhen föör, trochgenker faan Merkuur an Venus tu a besteming faan det astronoomisk ianhaid tu fermeeden, am at graten faan det sansüsteem tu bestemen. Deheer föörslach hed tuföören al James Gregory uun sin buk Optica Promota (Fördret Optiken; 1663) maaget. Uk fermeed hi do a positschuunen faan 341 stäären faan a süüdhemel. 1686 hee hi en artiikel uun’t tidjskraft Philosophical Transactions of the Royal Society skrewen auer sin onerschükangen faan a pasaat- an monsuunwinjer, wat hi üüb detdiar rais saamelt hed. Faan det Royal Society beüübdraanjen, diarfaan sekreteer hi lääder wurd, maaget Halley en rais tu Danzig, am en wedenskapelk stridj twesken Robert Hooke an Johannes Hevelius (diar diar wenet) tu deesken.

Faan 1680 tu 1681 maaget Halley en rais uun Frankrik an Itaalijen an begand wedenskapelk tupwerkin twesken a obserwatoorien faan Greenwich an Pariis. Twesken Calais an Pariis hääl Halley tu de iarst feer a komeet uun't uug, wat lääder efter ham neemd wurd. Faan 1677 wiset hi troch sin bereegningen altidjs üüb’t wichtighaid faan a trochgenker faan Venus för’t besteming faan at sanparalaks hen.

Halley 1684 diskutiaret uun en kofehüs uun London mä Christopher Wren an Robert Hooke auer bewisen för dön wedenskapelk gesetsen faan Johannes Kepler. Auer dat jo nian liasing foon, beslood jo tu Isaac Newton tu wäänin. Halley schükt August 1684 Newton uun Cambridge üüb, diar’t liasing faan’t probleem iin uun’t sküf lei hed. Halley küd ham auertjüüg, at werk tu aanj tu bringin. At resultoot wiar Newton san buk Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (Matemaatisk Prinsipien faan Natüürelk Filosofii), diarför Halley at koost för’t drük föörstreeget. Det broocht ham iin uun heewelk komer mä jil, tumool det Royal Society ei bluat niks bidruch, man uk san luan üüs skraftfeerer faan det Society ei uun boor, man uun skak faan buken (at Histoore faan a Fasker) ütjbetaalet.

Twesken 1698 an 1700 maaget Halley üüs komandant faan’t krichskap HMS Paramore uun det Süüd- an Nuurdatlantik raisen, am’t rachting faan a magneetspiker uun muar ponkter faan a eerd tu bestemen. Üüs resultoot faan dönheer raisen küd hi 1701 det iarst grater koord faan det magneetisk deklinatschuun maage. Uun widjer raisen fermeed hi det Ingels Kanool an beschükt huuwner uun det Adria.

1703 berep det Oxford Uniwersiteet Halley üüb de Savilisk Liarstuul för Geometrii. Do bewerket hi at teorii faan a muun, am det tu a brük üüb bestemingen faan lengde tu’t sia tu ferfolkemin.

Troch döndiar bereegningen kaam de ferdacht ap, dat det aleewen desalew komeet wiar, diar leewen weler apdaaget, an tu began faan't juar 1759 wederkem skul. Auer dat at spuaien besteediget wurd, wurd detheer komeet santdeem üüs Halleys Komeet betiaknet.

Üüs 1719 de köningelk astronooom John Flamsteed stoorew, wurd noch uun det salew juar Halley tu san efterfulger uun Greenwich berepen. Auer san uuntreed iin uun’t baantje uun Greenwich jeew Halley sin steed üüs sekreteer faan’t Akademii faan a Wedenskapen ap. Üüs astronoom uun Greenwich auerwerket hi’t Register faan Stäären faan Ptolemeeus.